“Prædikebrødrenes Kloster i Bergen.
(út at brædra). Dette Kloster laa yderst paa Holmen (Kommunen) nordlig for den lille Christkirke, omtr. ved det nuværende Buntlabo, paa Skraaningen af Dalføret mellem Holmen og Sverresborg, og stødte umiddelbart op til Christ-Kirkegaard og Kannike-Gaardene. Af denne sin Beliggenhed paa Bergens yderste Nordkant har det, i Modsætning til Minoritter-Klostret inde i Vaagsbunden, faaet Lokalnavnet út at bræðra. Det er uden Tvivl stiftet af Kong Haakon og Bergens Biskop (Arne I) i Forening omkring 1230; thi begge gave Prædikebrødrene Byggetomt, da Holmen deels var Kongens deels Domkirkens. Man har ingen afgjørende Oplysning om, hvilken Helgens Navn dette Kloster bar, men i Klostrets Segl ere de hellige Konger Olaf og Erik fremstillede, og ved Kongsgaarden omtales “St. Olafs Huus", hvori Sjælemesser holdtes. Tør man derfor antage, at dette Kloster har baaret St. Olafs Navn, saa er det rimeligviis dette og ikke (som hidtil er antaget) det mere bekjendte St. Olafs Minoritter-Kloster i Vaagsbunden, som nævnes i Haakon Haakonsssøs Saga (Kap. 333) blandt de af ham opførte Bygninger. Dette bliver og det rimeligste, da Klostret der opregnes blandt Kongens Bygverker paa Holmen og ikke blandt dem i Vaagsbunden. Ved sin første Optræden i Norden nøde Dominikanerne, som vi for have viist, stor Anseelse og udviklede betydelig Virksomhet. Paa de aarlige Provindsialmøder omflyttedes Brødre, udsendtes Visitatorer, paatagdes Straffe og forordnedes Forbønner for Ordenens Venner eller afdøde Brødre i Provindsen.” 1
3) Bergen Anno 1350
Bergenhus festning er i dag preget av statelige bygg, grønne plener og alléer. I dette området lå trolig dominakanerklosteret i Bergen.
Utsyn fra Kristkirken mot det antatte sted hvor dominikanerklosteret lå. St. Sunniva holder Seljehelligdommen i hendene sine.
|