(claustrum sancti Olavi. Upp til brædra).
Dette Kloster har ligget strax nordenfor St. Halvards Domkirke i umiddelbar Forbindelse med Biskopsgaarden og Chorsbrødrenes Gaarde. De mange Forandringer, som det gamle Oslo i Tidernes Løb har undergaaet, gjøre det vel vanskeligt at bestemme Beliggenheden nøiagtigere; men paa en kobberstukket Grundplan as Strsget heromkring fra Aar 1700 kaldes imidlertid den ældste (vestlige) Deel af Bispegaarden “Steenhuset, som Hr. Biskoppen boer udi”, og en aaben Gaardsplads vestenfor samme begrændses mod Vest “af to gamle nedrevne Kjældere” og mod Nord af “et gammelt nedrevet Steenhuus kaldet gamle Ladegaarden eller Skolen”. Da man nu veed, at Prædikebrødrenes Kloster efter Reformationen blev indrettet til en Skole eller Lectorium, og at nogle Kjældere bleve solgte til Nedrivelse, for derved at faa Penge til Skolebygningen, … synes det rimeligt, at de to sidstnævnte Bygninger, hvoraf Levninger endnu fandtes i 1700, have været det gamle Prædikebrødrenes Kloster, som altsaa har ligget Vest og Nordvest for den nuværende Bispegaard, hvor dennes Blomsterhave nu er, og i Nord for St. Halvards Kirke. I ethvert Tilfælde laa Klostret lige ved Domkirken og Chorsbrødrenes Gaard. Ifølge Haakon Haakonssøns Saga Cap. 236, hvor Klostret første Gang nævnes under Kongens Kamp i Oslo med Skule 1240, var nemlig
Olafskirken (d. e. Klosterkirken) kun ved en Skigaard skilt fra Chorsbrødrenes Gaard, hvis nøiagtige Beliggenhed iøvrigt er ubekjendt.
Naar og af hvem dette Kloster er stiftet, er ikke angivet; men da det i 1240 var i fuld Stand, er det rimeligviis stiftet samtidigt med Prædikebrødrenes Klostre i Nidaros og Bergen omkring Aar 1230, vistnok ligesom disse af Kong Haakon Haakonssøn og Oslo Biskop og Domkapittel i Forening. Det var viet St. Olaf og bar hans Navn; men havde desuden, ifølge sin Beliggenhed oppe ved Domkirken og i
Modsætning til Franciskanerklostret nede under Egeberg, Lokalnavnet upp til bræðra í Oslo.” 1
Dominikanerklosteret (Olavsklosteret) i Oslo
Dominikanerkonvent grunnlagt ca. 1239. Oppløst ved reformasjonen og bygningene senere tatt i bruk som skole. Noen rom inngår i den nåværende bispeboligen fra 1883-84.2
Olavsklosteret ligger i Minneparken ved Bispegården, St. Hallvards plass 3, mellom Oslogate i vest, Egedes gate i øst og Halvardskirken/Bispegata i sør. Litt lenger nord ligger ruinen etter korskirken. Av fire norske dominikanerklostre fra middelalderen er Olavsklosteret i Oslo det eneste vi i dag har bevarte bygningsrester av. Det er også det best bevarte byklosteret med en nesten komplett grunnplan. Tre rom fra klosterets østfløy er bevart i underetasjen på Bispegården, resten ligger som konserverte ruiner i Minneparken.2 Ruinene har vært under konservering i 5 år og ble nyåpnet september 2011.
Vegetasjon og flora
Minneparken er preget av plener og større trær, strøket er for øvrig urbanisert. Ugressplanter preger kantsoner med for eksempel brennesle (Urtica dioica) og burot (Artemisia vulgaris). I forbindelse med restaureringsarbeidene og opproting av jord ved ruinen, var det spirt opp planter av svaleurt (Chelidonium majus) og løkurt (Alliaria petiolata). I parken mellom ruinen og Oslogate finnes bestander av svartsøtvier (Solanum nigrum) og ugressklokke (Campanula rapunculoides).
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 436-437)
2) Riksantikvaren (udatert faktablad). Olavsklosterets ruin, Minneparken i Gamlebyen, Oslo.
Internett
http://no.wikipedia.org/wiki/Olavsklosteret_i_Oslo
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_03
