“Dragsmark kloster
(Mariskógr. Silva sanctæ Mariæ.) Yderst paa Halvøen Bokenes, Lane Hered, Bahuus-Len, ligger det ubetydelige Dragsmarks Sogn, som man henregner til de skjønneste Egne i dette Landskad, fordi Løvskovene der endnu ere nogenlunde bevarede. Disse Skove have givet den Indsærnkning mellem skovløse Bjerge, hvoraf Bygden bestaar, Navnet Dragsmörk, og det her siden stiftede Kloster beholdt samme, uagtet dets officielle Navn var Silva sanctæ Mariæ eller i norsk Oversættelse Mariskógr. Dragsmarks Kloster er stiftet af Kong Haakon Haakonssøn, som, … flyttede Barfodbrødrenes Klosterkirke fra Tønsberg derhen. Tiden angives ingensteds, og det er kun gisningsviis, at man har opført 1260. Sagnet sætter Klostrets Stiftelse i Forbindelse med den gamle Vise om Axel og Valborg, idet Kong Haakon af Kjærlighed til hende skal have bygget Dragsmarks pragtfulde Kirke. Skjønt flere Egne i Norge, hvoriblandt Giske paa Søndmøre og Teige ved Tønsberg, gjøre Paastand paa at have været Skuepladsen for dette tragiske Sagn og at gjemme Skjøn-Valborgs Been, er dog Sagnet ingensteds saa levende og uddannet som omkring Dragsmark, maaske dog for en Deel opfrisket af Chorograferne ved allehaande Alderdomslevningers Udledning derom. Dragsmarks Klosters Forbindelse med dette Sagn faar staa derhen; kun saameget er vist, at det feiler, naar det lader Valborg gaa i Kloster her som Nonne, og beretter, at Munkene, medens Dragsmark var Nonnekloster, skulle have boet paa den nærliggende Gaard Munkeby; thi her har aldrig været noget Nonnekloster, og Munkabú har uden Tvivl her som overalt ellers kun været Konventets Ladegaard, hvor en Lægbroder forestod Gaardsbruget. Derimod kaldes dette Kloster snart et Augustiner-, snart et Præmonstratenser-Kloster, og da de Sidstnaænte vare reformerede Augustinere, er heri ingen Modsigelse. De første Præmonstratensere skulle være komne til Dragsmark fra Børglum Domkapittel i Jylland, hvorfor Klostret og kaldes filia Burgillanensis, og Dragsmarks Abbed visiteredes i senere Tider af Præmonstratenser-Abbeden i Bekkaskog i Skaane.” 1
Internett (utvalg)
Raden med de gamle munketrærne står fortsatt langs kirkegårdsmuren (2011). Spolebuskene (Euonymus europaeus) er første gang omtalt i 1838.
Mellom Dragsmark kirke og Klostergård (til høyre) ligger ruinene etter Dragsmark kloster
Ruinene etter klosterkirken sett mot alteret i øst og den nåværende Dragsmark kirke og Skålberget.
Klostermur og søylerester fra Dragsmark klosterruin. I muren vokser det gravbergknapp (Phedimus spurius), sikkert nyinnplantet, og mellom søylesteinene vokser det brennesle (Urtica dioica).
|