hvis Stifter, Alder og Beliggenhet ere lige ubekjendte, synes at have været ubetydeligt. Skjønt i Rigets vigtigste Stad forekommer det yderst sjelden og kun i Forbigaaende; dets Beboere findes ikke som Prædikebrødrene benyttede som Vidner, Notarier eller deslige, og intet Testamente nævner det med udtrykkelige Ord. Da Prædikebrødrenes Kloster laa oppe ved Domkirken, er det rimeligt, at den Broder Olaf “niðr at bræðra,” som forekommer i et Brev af 1381, har været Munk i dette Kloster, og har den nuværende Munkegades ældre Retning ikke kunnet naa det ovenfor antagne Sted for Prædikeklostret, maa Gaden
have Navn efter Minoritterne, hvis Kloster laa nede ved Øren eller Stranden. De ftøste Spor af dem findes i et Brev af 1313, hvor Franciskaneren Botolf i Nidaros omtales; Klostret nævnes ikke i Magnus Lagabøters Testamente, og det var ganske vist endda ikke til.
At Nidaros har havt et Kloster af denne Orden er imidlertid utvivlsomt. Det maa derfor forekomme, om end under et andet Navn, idetmindste i nogle af de mange Testamenter, man endnu har tilovers fra Nidaros, og hvori Prædikebrødrene og andre Klostre omtales, da man ikke kan tænke sig nogen Grund til, at Minoritterne altid skulde forbigaaes. Dette leder til den Formodning, at deres Klosterkirke er den Olafs Kirke i Nidaros, der oftere nævnes. der var nemlig i Nidaros en Olafskirke forskjellig fra Domkirken eller Kristkirken, som den almindelig kaldtes, Sognekirke i Byen i Erkebiskop Jørunds Tid (1288—1309), hvilket og indlyser af Kanniken Arne Endridssøns Testamente af 1309, hvori
Olafskirken nævnes blandt Sognekirkerne. Senere forekommer ligeledes Olafskirken stadig i Testamenterne, men nu nævnes den ikke blandt Byens Kirker, men stedse blandt Klostrene og almindelig mellem Helgeseter og Prædikebrødrenes Kloster. Da nu Franciskanerne i Nidaros maa skaffes Plads i Testamenterne, saa tro vi os berettigede til den Formodning, at de havde eiet Olafskirken der og havt Navn efter den, en Formodning, som ogsaa paa andre Maader kan styrkes. … At Minoritternes Konvent i Nidaros ikke er ældre end 13de
Aarhundredes Slutning, sluttes deraf, at det ikke nævnes i Ordenens
store Beskytters Magnus Lagabøters Testamente.” 1
Fransiskanerklosteret i Trondheim
Konventet ble opprettet før 1472. Rester etter klosteret finnes i området ved Kongensgate 2. Klosterkirken (Olavskirken) er bevart som ruin under Folkebiblioteket. 2
Vegetasjon og flora
Det tidligst daterte belegg for humledyrking i Norge er fra Gråbrødrenes grasgard i Trondheim i 1311 (sitert i Lindh 1984 fra Odd Nordland Brewing beer traditions in Norway 1969, s.210)
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania ,, Chr. Tønsbergs Forlag.
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 117-118.
Internett (utvalg)
http://no.wikipedia.org/wiki/Fransiskanerklosteret_i_Trondheim
http://kirkehistorie.com/klostre/fran_trond.htm
