Norske middelalderklostre - vegetasjon og flora, hagebruk, reliktvekster og klosterplanter
Forside Kontakt
“Prædikebrødrenes …Kloster i Hammer.
Prædikebrødrenes Kloster i Hammer er vist, skjønt vi saagodtsom Intet kjende til dets Historie, og vi tage maaske ikke Feil ved at antage det identisk med St. Olafs Kloster sammesteds. Vel fortæelles der, at sidstncevnte Kloster allerede skal være grundlagt af Kardinal-Legaten Nikolaus samtidigt med Bispestolens Oprettelse i Hammer 1152, og i saa Fald kunde Olafs-Klostret ikke været for Dominikanere,
hvis Orden først stiftedes længe derefter. Men deels er Kilden herfor ikke at stole paa med Hensyn til Byens ældste Begivenheder, deels er det aldeles vist, at selve Bispegaarden, hvoraf netop Olafsklostret udgjorde en Deel, først fuldførtes af Biskop Peter ved Midten af det 13de Aarhundrede. Da vare Dominikanerne meest af alle Munkeordener i Anseelse i Norge, Peter havde selv hørt til Ordenen, Dominikanerne havde andensteds i Norge sine Klostre liggende i Domkirkens og Kannikegaardens umiddelbare Nærhed … Beretningen om Kardinalens Beslutning kan desuden ligefuldt i det Væsentlige være sand, idet han enten har villet grundlægge et selvstændigt Kloster der, eller fastsat kanonisk Observants for Domkirkens Kanniker, uden at nogen af Delene kom i Stand. Domkirkens Bygning gik kun langsomt fremad, og det var først efter Borgerkrigenes Ende, at de samlede Stiftelser (Kirke, Bispegaard, Kannikeboliger, Kloster og Skole) fuld
endtes. At man da til at bebo Klostret har valgt en Orden, som paa den Tid var meest i Udraab for Kundskaber og christelig Iver, er meer end naturligt. Men et Dominikanerkloster har dog neppe været i fuld Stand her, førend efter Midten af 13de Aarhundrede og i ethvert Tilfælde indstrænker Kildernes Efterretning ... sig til et Broderskabsbrev af 1511, udstedt i Prædikebrødrenes Konvent i Hammer af dets Prior Johannes Bartholomæi, for en Thorgeir og hans Hustru Birgitte Gestdatter, som deelagtiggjsres i Ordenens samtlige Privilegier m. v. Den førnævnte Beskrivelse over Hammer omtaler derimod Olafs-Klostrets Beliggenhed. Man kunde under lukket Tag, skrives der, gaa fra Kannikegaarden til Klostret, og Biskoppen kunde fra sin Sal høre saavel Kannikerne som Munkene synge hver hos sig. Om den Skole, som ligeledes laa ved Klostret, vides Intet. Rimeligst har det været Domkirkens, maaske dog tillige af Dominikanere bestyrede Skole. I Klostret stal der have været mange “skjønne Herrekammers og Stuer”, men hele dette Strøg af Byen, hvorpaa hine geistlige Bygninger laa, skal ved en Oversvømmelse være gaaede ud i Mjøsen. Munkenavnet er endnu bevaret i en af Stor-Hammer Gaards Bygninger. Jordegods har Klostret neppe eiet.”
1


Dominikanerklosteret (Olavsklosteret) på Hamar (Hedmark)
Dominikanerkonvent som bare er omtalt en gang (1511) i samtidige kilder,2 men klosteret er relativt fyldig omtalt i Hamarkrøniken ca. 1550.3 Klosteret forfalt med resten av middelalderens Hamar.2

Ifølge Hamarkrøniken skal klosteret ha ligget nær bispegården og domkirken. Klosteret har sannsynligvis ligget på den store sletten mellom dagens urtehage og Mjøsa. I tørre somre kan omrisset av en større bygning sees i gressplenen, og dette kan være rester etter klosterkirken.4 Flekken kan også skimtes på sattelittbilder (Google). I 2003 ble det avduket en minnetavle over klosteret her.  

Vegetasjon og flora
Museumsområdet på Domkirkeodden fremtrer som park med trær og plener mellom museale bygninger. Flere bevaringsverdige fruktsorter er bevart som trær i klonarkiv i museets regi. Kantsonene ned mot Mjøsa er preget av tett kratt. Berggrunnen er kalkrik (Oslofeltet) og Domkirkeoden Naturminne (fossilforekomst) ble fredet  i 1988. Følgelig er det en rik flora i kantsoner og brakkmarkområder. Flere mulige middelalderrelikter er funnet i området. Isop (Hyssopus officinalis) vokser 50 meter rett sør for det sørvestlige hjørnet på glasshuset over domkirkeruinen.


Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 389-390)
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 98
3) Knoff, A.-L. (1976). Hamarkrøniken. Hamar, Hedmarksmuseets venner.
4) Sæther, T. & Haug, J. (2005). Hamar i middelalderen. Domkirkeodden, Hamar. (s. 82-83)

Internett (utvalg)
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_12
http://www.katolsk.no/nyheter/2003/08/04-0001

Minneplate som markerer stedet hvor dominikanerklosteret på Hamar lå, sør for bispeborgen. Platen har følgende tekst:
St. Olavs kloster, Klosterbygningene lå ute på sletta, kirke og kirkegård mot nord,  var et dominikanerkloster, prestebrødrene var lærde, var sendebud for biskopen og underviste på Katedralskolen.
Domkrkeruinen med glasshuset
Storborre (Arctium lappa) er vanlig i kratt og kantsoner på Domkirkeodden. Gammel legeurt.