“Johannes Døberens Augustinerloster.
(Berfættabrædr at Jónskirkju).
Dette bergenske Kloster laa paa Nordnes, omtrent 500 Alen Sydost for Munkeliv, paa den nuværende Strandgades Opside strax indenfor Smørsalmenningen. Selve Klostret laa nede under Bakken ved Gaden, men Kirken høiere oppe mod Markeveien. Af dette havde Bryggen ret ned for Klostret ved Vaagen Navnet Jónsbryggja og den aabne Plads paa den anden Side mod Vest kaldtes Jónsvellir (nu Engen), Navne, der oftere forekomme. Af Klostrets Beliggenhed paa Stranden kommer dets plattydske Benevnelse: St. Johannis up den Strand. Dets Alder er uvis. Jonsvoldene omtales vel allerede i Harald Gilles Saga; men Sagaskriverne benævnede ofte Stederne med de Navne, de havde paa deres Tid, og fra Navnet Jonsvoldene kan man derfor Intet slutte; desuden er det høist usandsynligt, at dette Kloster er saa gammelt; thi det var beboet af Augustinere, og denne Orden kom ikke til Norge, før Domkapitlerne oprettedes (1152). Fra 12te Aarhundredes Midte kan derfor dette Kloster været til, og det er derhos høist sandsynligt, at det er samtidigt med Bergens Domkapittel, og rimeligviis stiftet af Bergens Biskop; men sikre Vidnesbyrd om det har man først mod Aarhundredets Ende. I Sverres Saga, hvis Forfatter var samtidig, nævnes nemlig ei alene Jonsbryggen og Jonsvoldene, men i 1198 tillige Jons-Kirkegaard, og kort efter forekommer Konventet selv i full Stand. Klostret var helliget Døberen Johannes, og dets Augustinere hørte til den strenge Congregation, der tillige vare Barfodmunke.” 1
(Berfættabrædr at Jónskirkju).
Dette bergenske Kloster laa paa Nordnes, omtrent 500 Alen Sydost for Munkeliv, paa den nuværende Strandgades Opside strax indenfor Smørsalmenningen. Selve Klostret laa nede under Bakken ved Gaden, men Kirken høiere oppe mod Markeveien. Af dette havde Bryggen ret ned for Klostret ved Vaagen Navnet Jónsbryggja og den aabne Plads paa den anden Side mod Vest kaldtes Jónsvellir (nu Engen), Navne, der oftere forekomme. Af Klostrets Beliggenhed paa Stranden kommer dets plattydske Benevnelse: St. Johannis up den Strand. Dets Alder er uvis. Jonsvoldene omtales vel allerede i Harald Gilles Saga; men Sagaskriverne benævnede ofte Stederne med de Navne, de havde paa deres Tid, og fra Navnet Jonsvoldene kan man derfor Intet slutte; desuden er det høist usandsynligt, at dette Kloster er saa gammelt; thi det var beboet af Augustinere, og denne Orden kom ikke til Norge, før Domkapitlerne oprettedes (1152). Fra 12te Aarhundredes Midte kan derfor dette Kloster været til, og det er derhos høist sandsynligt, at det er samtidigt med Bergens Domkapittel, og rimeligviis stiftet af Bergens Biskop; men sikre Vidnesbyrd om det har man først mod Aarhundredets Ende. I Sverres Saga, hvis Forfatter var samtidig, nævnes nemlig ei alene Jonsbryggen og Jonsvoldene, men i 1198 tillige Jons-Kirkegaard, og kort efter forekommer Konventet selv i full Stand. Klostret var helliget Døberen Johannes, og dets Augustinere hørte til den strenge Congregation, der tillige vare Barfodmunke.” 1
Jonsklosteret i Bergen
Augustinerkloster, trolig opprettet omkring 1150. Avfolket på 1400-tallet. Brant i 1489. Kirken ble revet på 1700-tallet.2
Jonsklosteret lå i området ved Tårnplassen i Bergen. Ingen synlige ruinrester over gatenivå.2
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 323)
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 103.
Internett
http://no.wikipedia.org/wiki/Jonsklosteret_i_Bergen
http://web.hist.uib.no/mfag/aasta/klBg.htm
Jonsklosteret i Bergen lå i området ved Tårnplassen. Det er ingen synlige ruiner over bakken.