...der kunde synes til forskjellige Tider at have været to Præmonstratenserklostre i Tønsberg, nemlig et ældre hvis St. Michael helligede Kirke laa paa Slotsbjerget, og et yngre, helliget St. Olaf, som laa i Byen. Der er dog al Rimelighed for, at dette er et og samme Kloster, hvis Kapel paa Bjerget senere blev Kongens, og da der i Tønsberg aldrig har været to Klostre af denne Orden samtidigt, bør de i alle Fald her omtales sammen. At Tønsberg har havt et Præmonstratenserkloster i det Mindste fra Slutningen af 12te Aarhundrede er vist, ligesom at dette fra de sidste Aar af 13de Aarhundrede kaldes St. Olafs Kloster i Tønsberg. I en Beretning fra Kong Sverres Tid om en Reise til det hellige Land beskriver Forf. udførlig Tønsberg, og tilføier om Slotsbjerget: Paa dets Top ligger en smuk bygget Kirke, helliget St. Michael, der med sit Gods underholder Kanniker af Præmonstratenser-Ordenen, som ere bosatte der i Byen. Beretningen bærer i Alt Troværdighedens Præg, og Kannikerne maa have boet i Byen, da Bjerget ikke afgiver Plads for Kannikeboliger. Klostret i Byen maa vær det múnklif i Tønsberg, hvortil Kong Sverres foregivne Broder Erik lod seg føre, da han 1190 blev syg, samt hvor han iførte sig Munkeklæder og døde. Man finder at Olafsklosteret er stiftet direkte fra Prémontré.." 1
Olavsklosteret i Tønsberg (Vestfold)
Premonstratenserkloster, grunnlagt før 1191.2 Ifølge ordenens egne tradisjoner ble klosteret etablert ca. 1180.3 Olavsklosteret ble sekularisert i 1532, fire år senere brant alle bygningene ned til grunnen.4
Ruinene etter rundkirken ligger over gatenivå på nordøstsiden av Storgaten, mellom nr. 17 og 19, midt i Tønsberg sentrum. I underetasjon på Tønsberg bibliotek på andre siden av gaten, i nr. 16, ligger restaurerte murrester som har vært en del av klosterfirkanten, blant annet klosterets brønn.
Vegetasjon og flora
Det er mange mulige middelalderrelikter i Tønsbergs gater og på Slottsfjellet. Vi nevner store bestander av svaleurt (Chelidonium majus) og slyngsøtvier (Solanum dulcamara), begge legeurter med lang brukstradisjon. I Olavsklosterets ruiner i Storgaten er det et rikt og variert planteliv med over 40 forskjellige arter, hvorav svaleurt er svært dominerende. På Slottfjellet er karve (Acrum carvi) svært vanlig i tørrengene, og ved basis av tårnet stod bulmeurt (Hyoscyamus niger) i 2010.
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 446-447)
2) Edland, T. (2005). Premonstratenserordenen i middelalderens Norge. Oslo, Hovedoppgave i historie, Universitetet i Oslo (s. 21-24)
3) Eriksson, J. E. G. (1993). "Olavsklosteret i Tønsberg - en introduksjon." Tverrfaglige Seminarer i Tønsberg, Rapport nr. 1 1993 (1): 5-8.
4) Lunde, Ø. (1971). St. Olavsklosterets kirke: Nordens største rundkirke. Tønsberg, Tønsberg Sparebank.
Internett
http://no.wikipedia.org/wiki/Olavsklosteret_i_T%C3%B8nsberg
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_11
http://www.tonsberg.folkebibl.no/articleview.aspx?articleID=497
http://www.tonsbergtourism.com/Byvandring.html
