Omtrent 2 ½ Miil V. N. V. for Throndhjem i Rissen Sogn ligger Gaarden Reine (Reinir), endnu et betydeligt samlet Brug. Den var oprindelig Kongsgaard, og blev af Kong Olaf Kyrre skjenket til Skule, en Søn af den engelske Jarl Toste Godvinsson, der faldt med Kong Harald Haarderaade i Slaget ved Standfordbro 1066. Skules Søn med Gudrun, Kong Olaf den Helliges Søsterdatter, Asolf paa Reine eiede denne Gaard, derpaa Sønnen Guttorm paa Reine, Fader til Høvdingen Baard, som med Sverres Søster Cecilia avlede Kong Inge Baardsson, og med Ragnfrid Erlingsdatter af Kvidin den navnkundige Hertug Skule, Kong Haakon den Gamles Svigerfader og farligste Rival. Paa denne sin Fædrenegaard stiftede Skule et Nonnekloster, hvori hans Søster Sigrid Vaardsdatter, Enke efter Jon af Austraat, blev den forste Abbedisse. Tiden derimod, da Rein blev Kloster, er ikke angivet og kan ikke nøiagtig bestemmes. Kraft og Munthe henføre den til 1220 omtrent; men dette er vist for tidligt. Vel var Sigrid siden 1214 Enke, men hun levede endnu 1221 som saadan i Bergen Efter denne Tid maa altsaa Stiftelsen verre foregaaet, men Bygningen af Klostret samt dets prægtige Steenkirke maa verre fuldendt inden 1238, da Sigrid forekommer som Abbedisse her. Da en saadan Kirkebygning maatte medtage flere Aar, kan Stiftelsestiden ei henlægges til 1237, da Skule blev Hertug og sikredes Tredieparten af alle norske Sysler. Denne Tidspunkt synes forøvrigt rimeligst, da det ikke er let forklarligt, hvad der kunde bevæge ham til at give Slægtens Hovedbol til gudeligt Brug, naar han ei paa anden Maade havde sikret sig og sin Søn Peter en endnu anseeligere Stilling. Sagaen beretter nemlig udtrykkelig, at han “gav Gaarden paa Reine, sin Fædrenearv, til et Kloster, lod der bygge en prægtig Steenkirke, indrettede der et Nonnekloster, og gav Gods der til." Han har altsaa ikke alene paa sin Fædrenegaard, den han forøvrigt beholdt for sig og Arvinger, opbygget et Kloster; men han har virkelig til dette Brug bortskjenket sin Fædrenearv, som det ellers laa de norske Slægter saa meget paa Hjerte at efterlade Sønnen i ubeskaaret Stand. For at forklare dette, vilde vi helst henlægge Stiftelsen til 1237, da Skule var hævet til en Høide, der kunde bringe ham til at tilsidesætte slige Odelshensyn; men man faar da for kort Tid til Kirkebygningen, som Sagaen tillægger ham. Et andet passende Tidspunkt for en slig Beslutning findes vel nærmest ved 1226, da han laa meget farlig syg i Nidaros, ja endog var Døden saa nær, at han havde taget Sakramente. Naar man kjender til Middelalderens Tillid til slige Gaver, synes denne Gjetning ei usandsynlig. I saa Fald vil Klostrets Stiftelse nærmest dateres fra denne Tid, men dets Fuldførelse neppe kunne sættes for flere Aar derefter.
Til hvad Orden Nonnerne i Rein henhørte, er ligeledes ubekjendt; da imidlertid Benediktinernes Tid nu var forbi, og da Klostret af andre Grunde ei kan have tilhørt Præmonstratensere maa de enten have været regulære Chorfruer af Augustinerordenen eller Cistercienserinder, dog snarere det første, da Klostret stod under Erkebiskoppens Opsigt, og aarlig visiteredes af ham. I vore Kilder forekommer Klostret under Navnene Renis monasterium, claustrum sanctimonialum de Rein, nunnusetr eller staðarin á Reini uden Antydning af Ordenen.” 1
Reins kloster (Rissa kommune, Sør-Trøndelag)
Nonnekloster av ukjent orden, kanskje mest trolig augustinerordenen.2/3
Grunnlagt kort etter 1226, opphørte i 1532. Reins kloster i Rissa lå på en høyde med utsyn utover Trondheimsfjorden. I dag inngår ruinene (deler av klosterkirken) i tunmiljøet på Rein gård, og kirkens sørportal er bygd sammen med hovedbygningen. 2
Vegetasjon og flora
Hovedhuset er omgitt av privat park på sørsiden ned mot Fv 717. Veien skjærer seg brutalt gjennom Gammelhagen hvor det fortsatt står flere eldre asketrær. Områdene nære og vest for hovedbygningen har et parkmessig preg med blant annet store snøbærkratt mot den private del av parken. Selve klosterruinen inngår i tunmiljøet på nordsiden av hovedhuset og er dominert av plen og lite annen vegetasjon. Nære omgivelser er park/skog og villnis. Typiske parkplanter vokser stedvis i skogbunnen som forøvrig er mye dominert av skvallerkål. Store villnis med brennesle, mjødurt, bringebær, humleblom og skvallerkål finnes. Oppslag av ask og platanlønn er vanlig. Området går gradvis over i mer naturlig vegetasjon vestover. For øvrig er hele området preget av skogsdrift og ulike beplantninger.
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 247)
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 118-119.
3) Syrstad, K. B. (1999). Klostervesenet i Nidaros bispedømme: belyst ved klostrene i Nidarholm, Elgeseter, Munkeby, Tautra, Bakke og Rein. Oslo. 199 s.
Internett
http://oddso.nvg.org/nsh/t-reinskloster.html
http://no.wikipedia.org/wiki/Rein_kloster
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_29
