(Domus hospitalis sancti Johannis in Varno.)
Værne (Varna, á Vornu) kaldtes i ældre Tider Strøget langs Christianiafjorden omkring Byen Moss, og ½ Miil Syd for denne laa allerede før Harald Haarfagers Tid en Kongsgaard (á Vornu), der beholdt Bygdelagets Navn, og stundom omtales i Sagaerne. Værne var saaledes en af Norges ældste Kongsgaarde, og vedblev uden Tvivl som saadan ligetil det blev Johannitterhospital; men Tiden, da dette indtraf, kan ikke med Sikkerhed bestemmes. Kraft beretter, at det forekommer som Kloster allerede i 12te Aarhundrede, men Munthe har ligesom jeg først fundet det omtalt som saadant fra sidste Halvdeel af 13de Aarhundrede. Imidlertid kan det synes rimeligt, at der før denne Tid har været Johannitter-Hospital her, da Ordenen alt 1170 var bosat i Danmark. Kunde man stole paa Registr. af 1622, maatte ogsaa Hospitalet paa Værne henføres i det Mindste til Iste Halvdeel af 13de
Aarhundrede, da deri omtales en Afskrift af en Pavebulle for Værne af Pave Honorius III, som døde 1227; men herpaa tør dog Intet bygges, da Honorius III lettelig kan være forvexlet med Honorius IV (død 1286).
At dette Kloster var et Johannitter-Hospital (clomus sacra hospitalis sancti Johannis Hierosolymitani) er Utvivlsomt, ligesom og at det som saadant stod under Ordenens Prior i Andvordskov i Sjælland. Stifteren er naturligviis endnu usikkrere end Alderen; men da Værne forud var Kongsgaard, maa en af Kongerne være Stifter; dette kan neppe være Kong Haakon Haakonssøn, da Værne ikke omtales blandt hans Stiftelser. Er Hospitalet derfor ikke ældre end Kong Haakon, maa det være stiftet af Sønnen Magnus, under hvem det udtrykkelig omtales, dog ikke med Sikkerhed førend i Hirdskraaen. Deri bestemmes, at en Trediedeel af den Tiende, som Hirden ifølgesom Hirden ifølge gammel Sædvane blandt Birkebenerne ydede, skulde afgives til Værne, ligesom at hver haandgangen Mand skulde ved Optagelse i Hirden betale 2 Ører, hvoraf den ene skulde lægges til Hirdmændenes Provent til Sjælemesser for afdøde Hirdmænd, den anden anvendes som Hjælp for dem af Hirden, som trængte til at gaa i Kloster. Gester og Kjertesvende skulde yde halvt saa meget. Disse to Bestemmelser i Forening gjøre det sandsynligt, at Værne Hospital (det være stiftet af Kong Magnus eller ikke) er af ham blevet bestemt til et Slags Invalidehospital for Hirden, som af denne Grund just dertil ydede aarlig Tiende, ligesom det neppe er tvivlsomt, at Værne menes med det “Kloster”, hvortil Indskuddet ved Optagelsen skulde anvendes. Det vilde nemlig være besynderligt, om der ved Lov berededes Hirdmændene en rolig Alderdom andensteds end netop i det Kloster, hvortil de i deres Tjenestetid aarlig havde bidraget.” 1
Værne kloster (Rygge kommune, Østfold)
Johannitterkloster, grunnlagt i 1170-årene. Oppløst av den protestantiske kong Fredrik I i 1532 og overdratt til den danske adelsmannen Peder Brockenhuus.2
Værne kloster ligger omlag 5 km sør for Moss, i krysset med Rv 314 Klosterveien og Fv 340 Østre Årefjordvei, 1,2 km fra kysten. Ruinene som ligger over bakken i parken til Værne Kloster Gård, ble restaurert 2007-2010.2 Privat grunn. Flere deler av klosteranlegget ble funnet under bakken ved hjelp av georadar i 2009. 3
Vegetasjon og flora
Værne kloster ligger i et relativt åpent, flatt jordbrukslandskap, med blant annet flotte alléer, trerekker4 og store eiketrær. Landskapet har fått betegnelsen herregårdslandskap i forslag til verneplan for et større område med Værne kloster som sentrum.5 Selve klosterruinene ligger like sørøst for hovedbygningen i parken til Værne Kloster Gård og er omgitt av store trær, busker, plener og tradisjonell parkbeplantning. Flere mulige reliktplanter fra klostertiden vokser ved ruinen og i området for øvrig. Mange år med herregård- og planteskoledrift gjør tolkning av planteinventaret vanskelig, men både svaleurt (Chelidonium majus) og tette tepper med marsfiol (Viola odorata) kan være middelalderrelikter.
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 461-463)
2) Svandal, T. (2010). Hellige krigere : Johannitterne på Værne kloster. Rakkestad, Valdisholm forlag (s. 9)
3) Vinje, E. & Fretheim, E. (2009). Sensasjonelt arkeologisk funn på Værne kloster. moss-avis.no. Publisert 13.11.2009
4) Anonym (2009). Alleer og trerekker i Østfold. [Oslo], Statens vegvesen, Vegdirektoratet. 124 s.
5) Anonym (1996). Kulturlandskapet ved Verne Kloster. Registrering av kvaliteter. Analyse av mulige trusler. Skissering av aktuelle tiltak. Rygge kommune , august 1996.
Internett
http://no.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6rne_Kloster
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_05
http://osj-kh.com/vaeren-kloster-kort-historisk-kalender/
