Norske middelalderklostre - vegetasjon og flora, hagebruk, reliktvekster og klosterplanter
Forside Kontakt
“Dragsmark kloster
(Mariskógr. Silva sanctæ Mariæ.)

Yderst paa Halvøen Bokenes, Lane Hered, Bahuus-Len, ligger det ubetydelige Dragsmarks Sogn, som man henregner til de skjønneste Egne i dette Landskad, fordi Løvskovene der endnu ere nogenlunde bevarede. Disse Skove have givet den Indsærnkning mellem skovløse Bjerge, hvoraf Bygden bestaar, Navnet Dragsmörk, og det her siden stiftede Kloster beholdt samme, uagtet dets officielle Navn var Silva sanctæ Mariæ eller i norsk Oversættelse Mariskógr.


Dragsmarks Kloster er stiftet af Kong Haakon Haakonssøn, som, … flyttede Barfodbrødrenes Klosterkirke fra Tønsberg derhen. Tiden angives ingensteds, og det er kun gisningsviis, at man har opført 1260. Sagnet sætter Klostrets Stiftelse i
Forbindelse med den gamle Vise om Axel og Valborg, idet Kong Haakon af Kjærlighed til hende skal have bygget Dragsmarks pragtfulde Kirke. Skjønt flere Egne i Norge, hvoriblandt Giske paa Søndmøre og Teige ved Tønsberg, gjøre Paastand paa at have været Skuepladsen for dette tragiske Sagn og at gjemme Skjøn-Valborgs Been, er dog Sagnet ingensteds saa levende og uddannet som omkring Dragsmark, maaske dog for en Deel opfrisket af Chorograferne ved allehaande Alderdomslevningers Udledning derom. Dragsmarks Klosters Forbindelse med dette Sagn faar staa derhen; kun saameget er vist, at det feiler, naar det lader Valborg gaa i Kloster her som Nonne, og beretter, at Munkene, medens Dragsmark var Nonnekloster, skulle have boet paa den nærliggende Gaard Munkeby; thi her har aldrig været noget Nonnekloster, og Munkabú har uden Tvivl her som overalt ellers kun været Konventets Ladegaard, hvor en Lægbroder forestod Gaardsbruget. Derimod kaldes dette Kloster snart et Augustiner-, snart et Præmonstratenser-Kloster, og da de Sidstnaænte vare reformerede Augustinere,
er heri ingen Modsigelse. De første Præmonstratensere skulle være komne til Dragsmark fra Børglum Domkapittel i Jylland, hvorfor Klostret og kaldes filia Burgillanensis, og Dragsmarks Abbed visiteredes i senere Tider af Præmonstratenser-Abbeden i Bekkaskog i Skaane.”
1


Dragsmark kloster (Marieskog) (Uddevalla kommune, Bohuslän)
Premonstratenserkloster, trolig grunnlagt mellom 1247-1263.2 Tidlig på 1500-tallet fikk klostret en verdslig forstander. På slutten av 1500-tallet var klosteret allerede blitt nærmest en ruin. I et kongelig brev fra 1610 befalte kongen at bøndene skulle bryte stein fra klosteret og frakte den til Bohus festning.3     

Ruinene etter Dragsmark kloster ligger på den ytre delen av Bokenäset ved  Dragsmark kirke, på vestsiden av veien, omlag 300 sørvest for Klosterbukten. Ruinene kan fremdeles fremvise mannshøye steinmurer, konservert med mur og torv og gravbergknapp (Phedimus spurius) på toppen.


Vegetasjon og flora
Den nåværende forsamlingskirke i Dragsmark, klosterruinene og Klostergård ligger tett sammen i utkant av en stor åker som ligger lunt og beskyttet til omgitt av skogkledde høydedrag. Gården Kullen ligger i åkerens nordvestre kant. Bilveien går parallelt med kirkegårdsmuren, og på andre siden danner Skålberget grensen mot øst. Når vi kommer kjørende nordfra er det kirketårnet som viser hvor klosterruinene ligger, området er i dag temmelig skjult av store trær. Ruinene er omgitt av plen.

Vårfloraen i plenene er preget av blant annet tusenfryd (Bellis perennis), vårkål (Ranunculus ficaria) og gullstjerne (Gagea lutea) i blomst. Fylte påskeliljer (Narcissus pseudonarcissus ‘Van Sion’) vokser i engen mot kirkegården. Det er påfallende at svaleurt (Chelidonium majus) vokser overalt i hele ruinen. Rekker med “eldgamle munketrær” (spolebusk - Euonymus europaeus) står fortsatt langs kirkegårdsmuren parallelt med veien. Spolebuskene er omtalt helt tilbake til 1838 i en skriftlig kilde.4


Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 473-474)
2) Edland, T. (2005). Premonstratenserordenen i middelalderens Norge. Oslo, Hovedoppgave i historie, Universitetet i Oslo. (s. 28)
3) Elling, B. (1978). Bokenäs och Dragsmark i gången tid. [Uddevalla], [Kulturnämnden]. (s. 97-98)
4) Berg, W. (1895). Dragsmarks kloster. Gøteborg, Bonnier (s. 83)

Internett (utvalg)
http://sv.wikipedia.org/wiki/Dragsmarks_kloster
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_09
http://snl.no/Dragsmark_kloster

Raden med de gamle munketrærne står fortsatt langs kirkegårdsmuren (2011). Spolebuskene (Euonymus europaeus) er første gang omtalt i 1838.  
Mellom Dragsmark kirke og Klostergård (til høyre) ligger ruinene etter Dragsmark kloster
Ruinene etter klosterkirken sett mot alteret i øst og den nåværende Dragsmark kirke og Skålberget.
Klostermur og søylerester fra Dragsmark klosterruin. I muren vokser det gravbergknapp (Phedimus spurius), sikkert nyinnplantet, og mellom søylesteinene vokser det brennesle (Urtica dioica).