Omtrent 1000 Alen i S. V. fra Nidaros Domkirke paa den anden Side af Nidelven ved en liden Bæk, der falder i samme, laa Helgeseter Kloster for regulære Kanniker af Augustinerordenen. Stedets ældste Navn synes at have været Elgioseter, Eigloseter eller Elgeseter, hvilket siden, da der blev et Kloster, forandredes til Helgisetr, sancta Sedes, den hellige Bolig. Det er da ligesom Múnkalíf i Bergen egentlig kun et appellativisk Udtryk for enhver gudelig Stiftelse, men brugtes alene til at betegne dette Kloster, og en østenfor samme liggende Gaard bærer endnu Navnet Elseter. Dette Kloster er uden Tvivl samtidigt med eller nærmest noget yngre end Domkapitlets Stiftelse, og skyldes rimeligviis Erkebiskop Eystein. At Helgeseter ikke er ældre end dette, følger af Afhængigheden af samme, som et gammelt Kloster neppe vilde underkastet sig. I ethvert Tilfælde er det sikkert, at Eystein skjenkede meget Gods til dette Kloster, og at han flyttede den ældre Marie-Kirke i Nidaros did, for at faa Rum for sin Udvidelse af Christ- eller Domkirken, ved hvilken Leilighed ogsaa Kong Harald Haarderaades Lig flyttedes fra Mariekirken til. Rimeligviis har man ved Domkapitlets Stiftelse (1152) besluttet, at dette efter udenlandsk Mønster skulde bestaa as sekulære Kanniker ved Domkirken og regulære Kanniker paa Helgeseter; men Udførelsen heraf er forsinket ved Borgerkrigerne, saa at Klostret først 1176 eller kort derefter fik en Kirke opført, og dermed fuldførtes. Som Følge heraf stod Helgeseter i et Afærngighedsforhold til Erkebiskoppen og hans Kapittel, hvis Udstrækning ikke bestemt kan angives. Formanden havde kun Titel af Prior, idet Erkebiskoppen altsaa ansaaes for Klostrets Abbed (Fader), og han visiterede det aarlig paa Thomas af Canterburys Dag (29de Decbr.) Men paa den anden Side besad Klostret selvstændig Eiendom, og mageskiftede eller solgte uden Andres Samtykke. Stiftelsen af Helgeseter Kloster for regelbundne Kanniker falder altsaa ind samtidig med Kardinal Nikolaus Ophold i Norge, og hiin Legat eller en af de forste Erkebiskopper, og da nærmest Erkebiskop Eystein, kan med Rimelighed ansees for Stifteren.” 1
Elgeseter kloster (Trondheim, Sør-Trøndelag)
Augustinerkloster, opprettet senest 1183, nedlagt ved reformasjonen. Restene etter klosteret ligger skjult i grunnen under Klostergata like sør for Nidelva i Trondheim. 2
Vegetasjon og flora
Bystrøk med hager, ofte kantet med hekker mot gaten. Gatetrær er vanlige. Gate- og ugrasflora i kantsonene med arter som hundekjeks, skvallerkål, hundegras, dagfiol, brennesle og akeleie.
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania ,, Chr. Tønsbergs Forlag. (219-220)
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 114.
Internett (utvalg)
http://snl.no/Elgeseter_kloster
