ligeoverfor Nidaros paa Nidelvens Østside i Hlade Sogn, nevnes første Gang ved Midten af 12te Aarhundrede da det var i fuld Virksomhed, men nærmere kan dets Alder ikke bestemmes. Ligesaalidt kjender man med Vished den Orden, hvortil Klostret hørte. Vi have … opført det som Benediktiner-Kloster, og antage fremdeles dette for sandsynligst, da det, skjønt yngre end forhen antaget, dog maa være stiftet i 12te Aarhundredes første Halvdeel, da Benediktinerne endda vare i Anseelse. Vistnok taler noget for, at det kunde veret et Cistercienser-Kloster; thi da var det just denne Ordens Tid; men herimod taler den Omstendighet, at Bakke Kloster stod under Erkebiskoppens umiddelbare Tilsyn, der ”ifølge gammel Vedtegt" visiterede Klostret hver Johannes Evangelists Dag (27de Decbr.), samt hvis han derfra var forhindret, oppebar een Dags Veitsle af samme Dette strider altfor meget mod Cisterciensernes fuldstændige Frihed …, til at vi uden bestemt Vidnesbyrd tør antage Bakkes Nonner for at have hørt til denne Orden. Stifteren nævnes ei heller nogensteds; men da det gamle Jarlesæde Hlade, der efter Hladejarleslægtens Undergang tilhørte Kongedømmet, var en af Klostrets vigtigste og nærmeste Eiendomme, bliver det ei usandsynligt, at en af Norges Konger har væsentlig Deel i Stiftelsen. Sit Navn Bakke har Klostret ligefrem af Beliggenheden paa Bakkehældet ned mod Nidelven: det udtrykker intet Andet end det Appellativiske: Nonneklostret paa Bakken, et Navn, der var og blev tilstrækkeligt, da Egnen kun havde dette ene Nonnekonvent.
Om ingen af de med Jordegods forsynede norske Klostre ere Æfterretningerne saa tarvelige som om Bakke; de indskrænke sig til en tilfældig Omtale enkelte Gange i Sagaerne, og nogle Testamenter samt uvæsentlige Gaardhandler.” 1
Bakke kloster
Trolig benediktinerkloster, grunnlagt omkring 1150. Trondhjems eneste nonnekloster. Nedlagt under reformasjonen. 2/3
Klosteret lå ved innfartsveien inn til byen i middelalderen.4 Noen få murrester - trolig etter kirkens nordmur - kan sees i kjelleren til Bakke gård (Innherredsveien 3) i Trondheim. 4
Vegetasjon og flora
Bakke gård er omgitt av parkmessig vegetasjon med store trær og hagebuskas med villnispreg. Gjengroing med syriner mellom hus og høy mur mot Innherredsveien og med stort sett triviell (ugress)flora på ustelt mark. Mye skvallerkål, hundekjeks, bjørnekjeks, gulskolm, geitrams og hundegras. Stedvis ufremkommelig kratt.
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania ,, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 214-215)
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene [i Norge]." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 115.
3) Syrstad, K. B. (1999). Klostervesenet i Nidaros bispedømme: belyst ved klostrene i Nidarholm, Elgeseter, Munkeby, Tautra, Bakke og Rein. Oslo. 199 s.
4) Opplysningstavle på stedet (NINA-NIKU, Trøndelag folkemuseum)
Internett (utvalg)
http://snl.no/Bakke_kloster
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_26
http://www.munkholmen.no/munkholmens_historie.htm
