At en Domikanermunk Salomon fra Aarhuus, der hørte til den hellige Dominikus's første Tilhengere, paa Tilbagereisen til sit Fædreland af Storm dreves ind til Nidaros 1221, og saaledes sandsynligviis gav Anledning til den nye Munkeordens Forplantelse paa norsk Grund endnu i dens første Aar, er (tidligere) omtalt. Imidlertid har man ingen afgjort Vished for, at just han har stiftet det Kloster af denne Orden, som henimod 20 Aar derefter forekommer i Nidaros i fuld Stand med Munke og Bygninger, medens det vist ikke kan betvivles, at han fra sit Kloster i Lund har udsendt Brødre til Norge, ligesaavel som han gjorde det til Danmark og Sverige. Man tør derfor med Bestemthed antage, at Stiftelsen er foranlediget ved hans ufrivillige Ophold i Nidaros, hvor Hertug Skule tog sig af ham, og sandsynligviis i Forening med Ærkebiskoppen har fremmet et Klosters Anlæg. Prædikebrødrenes Kloster kaldes kun i Almindelighed Predikara-lifnaðr (enkelt Gang Predikaralíf), apud Prædicatores, og fra 15de Aarhundrede af Sortebrødre-Kloster; hvilken Helgens Navn Klostret bar, er berfor ubekjendt. Dets Beliggenhet» i Byen er heller ikke nogenfteds i Kilderne nøiagtig angivet, ligesaalidt som man nu veed at paavise samme; dog er det aldeles vist, at det har ligget i Strøget ved Kongsgaarden, Domkirken, Bispegaarben og Kannikeboligerne, fandsynligviis Vest for Domkirken. I Nidaros Bylov omtales nemlig en Alminding mellem Kongsgaarden og Prædikebrødrenes Gaard, der altfaa maa have ligget henimod Kalvskindet, omtrent ved be nufærenbe Laboratoriebygninger. Af denne afsides Beliggenhed lader det fig og forklare,at dette Kloster reddedes, da hele Byen, Domkirken iberegnet, afbrændte den 5te Mai 1531. Have Minoritterne i Nidaros havt det lokale Navn “niðr at bræðra”, er det rimeligt at Prædikebrødrene ere blevne kaldte “upp at bræðra” eller “vestr til bræðra” eller noget lignende, skjønt sligt Navn ikke forekommer.” 1
Dominikanerklosteret i Trondheim
Opprettet før 1234, oppløst ved reformasjonen.
Noen få murrester ligger under grunnen på begge sider av Kannikestrete, der hvor dette munner ut i Kjøpmannsgata. Kannikestrete må da være anlagt etter reformasjonen. 2/3
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania ,, Chr. Tønsbergs Forlag.
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 116.
3) Opplysningstavle på stedet
Internett (utvalg)
http://no.wikipedia.org/wiki/Dominikanerklosteret_i_Trondheim
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_28
