Norske middelalderklostre - vegetasjon og flora, hagebruk, reliktvekster og klosterplanter
Forside Kontakt
“Minoritternes Kloster i Tønsberg.
laa omtrent i Midten af Byen, hvor dets Navn er bibeholdt i "Graabrødres Kirkegaard", i senere Tider benyttet til Fattiges Begravelse, men selve Kloster-Tomten kan ikke længere paavises. Det er stiftet af Kong Haakon Haakonssøn, omtrent ved Midten af 13de Aarhundrede. Det kaldes snart Minoritternes, snart Barfodbrødrenes Kloster i Tønsberg, og det er urigtigt, naar man har antaget disse for to forskjellige Klostre, af hvilke det sidste skulde havt Augustinermunke, som allerede under Kong Haakon Haakonssøn flyttede til Dragsmark. I dennes Saga Cap. 333 fortælles nemlig under Opregningen af de mange Kirker og andre Bygninger, som skyldes ham, at, "han lod gjøre Barfodbrødrenes Kirke i Tønsberg, og blev den (Kirken) siden ført Syd til Dragsmark". Dette omtales og i Sønnens Kong Magnus's Skjærmbrev for sidstnævnte Kloster saaledes: "Vor Fader lod Minoritternes Huus, kaldet Barfodbrødre-Kirke, flytte fra Byen Tønsberg til Dragsmark, og indstiftede i denne af sin Fædrenearv et St. Mariæ Kloster efter Augustins Orden". Da det er vist, at ikke alene en Barfodbrødre-Kirke, men og Barfodbrødre-Minoritter ved samme stadig forekomme i Tønsberg ogsaa efter hiin Tid, maa disse Beretninger ikke forklares om Mere, end de udtrykkelig indeholde, nemlig at Kong Haakon (uvist af hvad Grund) lod den af ham paabegyndte eller fuldendte Kirkebygning for Minoritter i Tønsberg flytte derfra og opføre som Klosterkirke for de Augustiner- (Præmonstratenser-) Munke, han til Dragsmark havde indkaldt. Men Tønsbergs Minoritter forbleve ligefuldt her, og havde deres Kirke, som snart benævnes Berfættabræðra-kirkja, snart domus fratrum minorum. Om nogen Flytning af Munke fra Tønsberg til Dragsmark tales ikke, og i alle Tilfælde vedkommer den ikke Minoritterne. Disses Kloster nævnes første Gang med Bestemthed i Anledning af konkordatet mellem Kong Magnus og Erkebiskop Jon, hvilket nemlig er udstedt 9de Aug. 1277 i Minoritternes Kirke i Tønsberg. Forresten omtales dette Kloster ligesom alle øvrige af denne Orden yderst sjelden."
1


Fransiskanerklosteret i Tønsberg (Vestfold)
Fransiskanerklosteret eller gråbrødreklosteret i Tønsberg ble grunnlagt av Håkon Håkonsson midt på 1200-tallet.2 Klosteret brant ned med resten av byen i 1536.3

Klosteret lå i kvartalet mellom Øvre Langgate, Torvgaten, Tjømegaten og Gråbrødregaten. Ingen synlige ruiner over bakken, men det ligger trolig rester under hus og hager i området.2  


Vegetasjon og flora
Kantområder i Tønsberg sentrum bærer preg av villnis med mange ugressplanter. For eksempel borre (Arctium minus), burot (Artemisia vulgaris), reinfann (Tanacetum vulgare) og skvallerkål (Aegopodium podagraria). Den giftige hundepersillen (Aethusa cynapium) kan også ha vært blant munkenes legeurter.


Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 453-454)
2) Opplysningstavle på stedet
3) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 97

Internett
http://no.wikipedia.org/wiki/Fransiskanerklosteret_i_T%C3%B8nsberg
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_10
http://www.tonsbergtourism.com/Byvandring.html

I Gråbrødregaten står skulpturen “Gråbroderen” av F. H. Bodvin 1995
Fra Gråbrødregaten i Tønsberg

Svaleurt (Chelidonium majus) med gule blomster og småborre (Arctium minus) med store blad er to vanlige gateplanter i Tønsberg. Begge er legeurter fra middelalderen