(coenobium spiritus sancti de Haulsno).
Halsnø (Haulsna, Hálsna) er en 5/4 Miil lang Ø i Fjelbergs Prestegjeld paa Søndhordland. Den ligger i Bømmelfjorden paa dennes Østside, og danner med Stordøen i Vest denne Havfjords Grændser. Den strækker sig i sin største Længde mod Nordvest, og udgjør nesten hele Eids Sogn, hvis Kirke ligger paa Øen. Paa det frugtbare skovkrandsede Eid (Halsen) i den nordvestlige Ende af Øen laa et Kloster, hvis Grundvolde vare synlige til de senere Aar, og hvor endnu Halsnøklosters Hovedgaard ligger.
Ifølge en gammel Beretning er dette Kloster, hvis Stiftelse hverken nævnes i Sagaer eller Annaler, stiftet af Erling Skakke ifølge et ved Sønnen Magnus's Kroning (1164) givet Løfte. Dette er rimeligt nok, da Erlings Fædrenegods Studla laa i denne Egn, og hans afhængige Stilling til Geistligheden paa denne Tid synes at maatte gjøre det nødvendigt for ham, ogsaa at vise sin Rundhed i denne Retning, og efterligne Erkebistop Eystein, som rimeligviis da alt havde stiftet Helgeseter Konvent af samme Orden som Halsnø, ligesom dettes Afhængighed af Bergens Biskop paa denne Maade forklares. Men da Halsnø oftere kaldes coenobium paracleti eller spiritus sancti, altsaa havde Munke af Helligaandsordenen, der først stiftedes 1198, maa man antage, hvad dog ikke for Tiden kan godtgjøres, at Halsnø i en sildigere Tid er bleven reformeret efter denne Regel. Sikkert er det imidlertid kun, at her efter Midten af 13de Aarhundrede var et Augustinerkonvent af Helligaandsordenen, at Formanden kaldtes Abbed, og at Munkene vare regulære Kanniker. Det var saaledes et Kloster-Hospital, eftersom disse Klostre eller Helliggeisthuse — som de i Danmark kaldtes — vare bestemte til at pleie Reisende, optage Syge o.s.v. Ligesaa er det vist, at Bergens Biskop havde en mere end sædvanlig Myndighet over dette Kloster, og dets Abbed maatte aflægge ham formelig Troskabsed, og deri blandt Andet love ikke at sælge Klostergods eller antage Proventmænd uden Biskoppens Samtykke.”1
Halsnøy kloster (Kvinherad kommune, Hordaland)
Augustinerkloster, opprettet 1163-64.2 Trolig stiftet med hjelp fra Wellowklosteret i Grimsby, England. Nedlagt i 1536.3 Ruinene etter Halsnøy kloster er fortsatt godt synlige. Fra parkeringsplassen kommer vi inn på klostertunet fra nord. Kirken er markert med stein i bakken. Nord-, vest- og sørfløyene omgir kirken og den nåværende hovedbygningen fra 1841. Kirkemuren ble revet da denne bygningen ble satt opp.4
Vegetasjon og flora
Selve klosterområdet omkring hovedbygningen og ruinene har preg av park med plener og store trær med blant annet bøk, ask og lind. En gammel, fredet ask står i klosterruinens sørfløy. En allé av store bøk og ask leder ned til bryggen. Svarthyll er vanlig og kan kanskje være en mulig reliktplante fra klostertiden. Moskuskattost er forvillet ved hovedhuset, dens eventuelle reliktstatus er vanskelig å bedømme. Skvallerkål er svært vanlig og dominerer blant annet nærliggende skogbunn. Også nyere plantninger av hageplanter finnes på klosteret. Vegetasjonen utenfor klosterområdet bærer preg av kratt. Svære bestander av strandvindel finnes også.
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. 358-359.
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 107-108.
3) Nenseter, O. (2002). Å lære andre gjennom ord og eksempel. Augustinerklostrene på Vestlandets religiøse funksjoner. Hovedoppgave i Historie, Universitetet i Oslo. 187 s.
4) Opplysningstavle på stedet
Internett (utvalg)
http://no.wikipedia.org/wiki/Halsn%C3%B8y_kloster
http://www.sunnhordland.museum.no/side.aspx?nr=60
http://halsnoykloster.wordpress.com/halsn%C3%B8y-kloster/
NIKU - Halsnøy kloster
