Kong Sigurd Jorsalfarer nærede Forkjærlighed for Konghelle, og opholdt sig ofte paa denne Kant af Landet. Til Ægnens Forsvar lod han 1115 der ved Landsenden opbygge et Kastel af Torv og Kampesteen med Grav omkring; han byggede Huse, Kongsgaard og Kirke inde i Borgen. Denne Kirke var af Træ, bygget med Omhu og Pragt, og kaldes deels Kastakirkja efter Borgen, deels Kors-Kirken efter den Splint af Christi Kors, som Sigurd hjembragte fra Jerusalem og gav til denne Kirke, der indviedes 1127. 8 Aar derefter blev Borgen indtagen af Venderne, Kirken plyndret og brændt, og Korset røvet, men senere tilbagegivet af Hedningerne, og nu ført til Olafs Helligdom i Nidaros. Hermed forsvinder Kastelle Kirke; men mod Aarhundredets Slutning finder man et Kastala-klaustr, et Augustinerkloster i Konghelle, som vi formode i en eller anden Henseende staar i Forbindelse med den af Kong Sigurd byggede og uden Tvivl med gode Indtægter forsynede Kirke. Det omtales første Gang ved 1182 som fuldt organiseret Kloster, og er følgelig i det Mindste nogle Aar ældre. Dets Stifter er ubekjendt, men den Forbindelse, hvori Kastelle Kloster senere stod til Nidaros Ærkestol og Æbelholt Kloster i Sjælland, gjør det sandsynligt, at det er stiftet ved Munke fra dette Kloster af een af Norges Ærkebiskopper, nærmest Øystein, med Bistand af Æbelholts berømte Abbed Vilhelm, der senere blev kanoniseret. I saa Fald er Kastelle Kloster stiftet for regelbundne Chorherrer af St. Victor mellem 1176, da Vilhelm flyttede fra det af ham reformerede Æskildsø til Æbelholt, og 1182, da det første Gang nævnes. Det eneste Sikre er dog, at Konghelle fra Slutningen af 12te Aarhundrede havde et Augustinerkloster, hvilket ældre Forfattere deels ikke have kjendt af Navn, deels sammenblandet med Minoritternes Kloster i samme By. Kastelle Klosters Beliggenhed maa med størst Rimelighed søges paa Kastelgaardens Grund vesten for den nuværende Kongelf By, hvor en Gruushob, kaldet Klosterkullen, formodentlig bevarer Mindet derom.” 1
Kastelle kloster (Kungälv kommune, Bohuslän)
Augustinerkloster, grunnlagt noe før 1181. Sekularisert i 1529 og senere revet.2
Ruinene ligger på Klosterkullen, en markert høyde 150 meter lang og noe over 100 meter bred, i et flatt jordbrukslandskap, 3 km sørvest for Kungälv, med utsyn over Nordre elv, omlag 20 km nord for Göteborg. Kastellegårdsvägen danner høydens grense mot nordvest.
Vegetasjon og flora
Ruinene, noen få steiner, ligger i en forsenkning midt i en åpen, omlag 70 x 40 meter stor eng og omkranset med store trær, mest alm, men også svensk asal, noen asktrær og bøk. Mange urter finnes ved ruinene, for eksempel korsknapp (Glechoma hederacea), marikåpe (Alchemilla) og åkermåne (Agrimonia). Karve (Carum carvi) vokser sparsomt på vollen, og det er en stor bestand av brennesle (Urtica dioica) i engen. Om våren er marianøkleblomsten (Primula veris) svært iøynefallende flere steder med sine vakre blomster. Dette er en gammel mariaurt. I bekken på sørsiden av Klosterkullen vokser det bekkeveronika (Veronica beccabunga).
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 480-481)
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 94.
Internett (utvalg)
http://no.wikipedia.org/wiki/Kastelle_kloster
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_07
http://wadbring.com/historia/sidor/klosterk.htm
http://no.wikipedia.org/wiki/Konghelle
