Den lille Holme i Throndhjemsfjorden, der ligger omtr. 3000 Alen i Nord for Byen Throndhjem, og hvorpaa Munkholmens Fæstning nu er anlagt, benævnes i Sagaerne Hólmr, Nidarhólmr eller Nidarneshólmr. Den benyttedes i den ældste historiske Tid som Rettersted; der stod den Galge, paa hvilken Olaf Tryggvessøn lod fæste Haakon Jarls og hans Træl Karks Hoveder. Ligesaa omtales den som sædvanligt Anløbssted for dem, der af en eller anden Grund ikke vilde løbe ind i selve Elven, hvor Byens egentlige Havn var og endnu er. Senere hen var her et Munkekloster. Om dettes Stiftelse haves to forskjellige Beretninger, en engelsk, der henfører den til Kong Knut den Mægtige, og en norsk-islandsk, ifølge hvilken Klostret først et Aarhundrede senere skulde være stiftet af Thrønderhsvdingen Sigurd Ullstreng. Vi stulle noget nærmere betragte begge, og derved maaske forene dem.
Matthæus fra Paris, der skrev i Midten af 13de Aarhundrede, beretter, at Kong Knut Stiftede et Benediktinerkloster paa Holmen ved Nidaros, og en anden engelsk Forfatter, Johannes Bromton, melder udtrykkelig, at samme Konge efter Hjemkomsten fra Rom (d. e. 1027) anlagde to Klostre af Benediktinerordenen, hvilken han fortrinlig elskede, det ene i Norge og det andet i Norfolk i England Disse engelske Kilders Angivelse af Tiden stemmer saaledes godt med Kong Knut den Mægtiges Tog til Norge og Ophold i Nidaros 1028, til hvilket Aar derfor og Stiftelsen af Nidarholms Kloster efter engelsk Opgave maa henføres. Det gaar heller ikke an at antage denne Efterretning for urigtig, da Matthæus selv havde opholdt sig i Norge under Haakon Haakonssons Regjering og besøgt Klostret, som han ifslge pavelig Befaling reformerede (se nedenfor). Ingen kunde saaledes bedre end han have Anledning til at lære at kjende dets Alder og Stifter.
— Mærkeligt er det derfor, at samtlige norsk-islandste Kilder tie om Klostrets Stiftelse ved Kong Knut, og fortælle eenstemmig, at Magnus Barfods Lendermand Sigurd Ullstreng paa Viggen Siftedede Klostret i Nidarholm, endog med det Tillæg, at først han gjorde det. Man kan derfor ikke antage, at Sigurds Fortjeneste kun har indskrænket sig til at udvide Klostret ved nye Bygninger og i det Hele gjøre det rigere og anseeligere og da der ikke er Grund til at formode, at nogen af Beretningerne er upaalidelig, saa bliver det sandsynligst, at Kong Knut af Danmark vel i 1828 har stiftet, d. e. anviist Midler til og paabegyndt, et Kloster paa Nidarholm, hvortil han har hentet Benediktinere fra England, men at Knytlingernes korte og forhadte Herredømme i Norge og Folkets Ligegyldighed for Sagens Fremme har hindret de engelske Munke fra at fuldføre Stiftelsen, hvis Bygninger saaledes ere blevne overgivne til Undergangen, efterat de første fremmede Beboere vare bortdøde eller dragne hjem igjen Naar Sagen forholder sig saaledes, kunde engelske Forfattere, der forefandt Stiftelsen 1028 omtalt i Klosterannaler, med Grund henføre den til Kong Knut, medens de norske og islandske Sagaskrivere derimod, som Intet derom fandt optegnet, holdt sig til den Mand, som virkelig bragte Klostret i fuld Stand, og tilskreve saaledes den dem velbekjendte Sigurd Ullstreng Æren for det Hele. Paa denne lille Holme ved Nidaros finder man altsaa de første Spor af Klostervesen i Norge, men om Klostrets Tilstand i denne dets ældste Tid har man ingen Efterretning. Ligesaalidt er Aaret optegnet da Sigurds Ullstrengs Stiftelse foregik; Theodorik bemærker kun, at det skede efter Kong Magnus's sidste Irlandstog (1103), og Nidarholm bliver altsaa omtrent af samme Alder som Munkeliv i Bergen (mellem 1105 og 1110). Klostret var helliget det occidentalske Munkevæsens Fader, den hellige Benedikt, samt Martyren Laurentius, og kaldes derfor snart St. Benedikts, snart St. Laurentii Kloster i Holm, dog almindeligst det sidste. Enkelt Gang kaldes det ogsaa St. Mariæ Kloster af Benediktinerordenen, men dette er maaske en Skrivfeil. Ligesaa er det vist, at det var beboet af Munke af Clunyacenser-Ordenen, og naar det desuagtet ogsaa oftere kaldes et Benediktiner-Abbedi, da ligger ikke nodvendigt heri nogen Modsigelse. eftersom Clunyacenserne vare reformerede Benediktinere, der oftere beholdt dette ældre Navn.” 1
Nidarholm kloster
Benediktinerkloster, opprettet omkring år 1100 og nedlagt i 1537.2/3
Restene etter klosteret ligger skjult under andre bygninger på øya Munkholmen, 15 minutters båttur fra Ravnkloa i Trondheim havn.
Vegetasjon og flora
Det meste av den sterkt kulturpåvirkete vegetasjonen finnes innforbi festningsmurene. Men det vokser en stor brenneslebestand, åkertistler og hundekjeks under den ytre muren mot nord. Store deler av arealet er dekket av plen. Annen vegetasjon vokser i kantsonene der gressklipperen ikke kommer til. Et stort kratt av surkirsebær finnes i hjørnet mellom vaktboligen og ringmuren. Kirsebærene spres av fugl til vollen på festningsmuren. Rødhyll og nyperosekratt er vanlig flere steder. I borggården vokser det flere stortrær. Akeleie er forvillet og skvallerkål er mindre vanlig.
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s.199-201)
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene [i Norge]." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 85-119.
3) Bratberg, T. T. V. (2002). "Nidarholm kloster." Trondhjemske samlinger / Utg. av Trondhjems historiske forening 2002: 7-25.
Internett
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_24
http://no.wikipedia.org/wiki/Nidarholm_kloster
http://www.munkholmen.no/munkholmens_historie.htm
http://snl.no/Munkholmen
