Den lille Ø Selje (Selja) ligger i Prestegjeldet af samme Navn strax Syd for Statland i Nordfjord. Paa Grund af sin sikre Havn, midt i Søleden mellem Bergen og Nidaros, netop hvor det farlige Stathav begynder, har Selje fra de ældste Tider og til vore Dage været en meget besøgt Havn, hvor ofte hele Flaader ligge børfaste. Dette var rimeligviis Olaf Tryggvessøns Grund til her at bygge en af de første Kirker i Norge, samt begunstige de Rygter om Helgenlevninger, som her skulde være fundne. Øen nævnes oftere i Sagaerne ved Beretninger om de idelige Reiser langs Kysten; her var det Kong Olaf Haraldssøn (den Hellige) først landede, da han kom hjem for at indtage sit Fædrenerige, og han ansaa dette for et heldigt Varsel. Mærkeligst er dog Øen bleven ved den hellige Sunniva og hendes Følge, samt sit Kloster.
Om Sunniva fortæller Legenden, at i Keiser Ottos og Haakon Jarls Dage forlod en irsk Dronning Sunniva, kjed af Hedningernes Anfald, sit Rige, og fulgtes af mange Frivillige. De dreves hen til de norske Smaaøer Selje og Kinn, hvor de en Tidlang opholdt sig. Bønderne i Egnen, der havde mistet noget Kvæg, og derfor antoge de Fremmede for Vikinger, meldte Sagen for Jarlen, der med mange Stridsmænd ankom til Øen. De irske Mænd gik da ind i Bjerghellerne paa Selje, og bade Gud at ende deres Lidelser, hvorpaa et Steenskred lukkede Hellernes Aabning og begrov dem. Senere efter Haakon Jarls Fald saa man et underligt Skin paa Øen, og fandt et Mandshoved, som gav en deilig Lugt fra sig. Kong Olaf Tryggvessøn fandt nu ved nøiere Undersøgelse blandt Hellerne den unge Dronnings Lig ganske friskt. En Kirke byggedes foran Hulen, og her opbevaredes den hellige Sunnives Been i et Skriin, der 7de Septbr. 1170 ftyttedes til Bergens Domkirke. Den 8de Juli blev Sunnives og Følges Festdag i Norge (fest. Sanctorum in Selio, Sunniva cum sociis, Seljumannamessa), der endnu kjendes af Almuen.
I Sunnivas Følge var, efter Legenden, ogsaa hendes Broder Albanus, rimeligviis den bekjendte engelske Martyr af dette Navn, hvis Levnet er bleven lokaliseret for Norge, og til hans Ære byggedes det Benedikttinerkloster her paa Øen, hvis Ruiner endnu forskjønne denne vilde Egn. Det hører rimeligviis til de ældste Klostre i Landet, men man kjender iøvrigt hverken dets Alder eller Stifter.” 1
Selje kloster (Selje kommune, Sogn og Fjordane)
Benediktinerkloster, grunnlagt omkring 1100. Opphørt som selvstendig institusjon 1461-74.2
De godt bevarte klosterruinene ligger åpent til nordvest på øya Selja, og nås med en kort båttur ut fra Selje tettsted. I et skar oppforbi klosteret ligger det terrasser med ruiner etter Sunnivakirken og Mikaelshelligdommen.
Selje kloster er i dag blitt et viktig pilegrimsmål og et populært turiststed. Vi kan ikke la være å bli påvirket av klosterruinene, terrassene, Sunnivakirken og Mikaelshelligdommen med den storslåtte beliggenheten ut mot Stad og storhavet.
Vegetasjon og flora
Vi går gjennom ruinene av klosterfirkanten og fortsetter trappene opp til Sunnivahelligdommen. Vel oppe på de siste trinnene får vi se noen få akeleier, levende kulturminner! Inn under terrassene blir vi også oppmerksom på en liten bestand med ramsløk. Løk var en viktig kulturvekst i middelalderen. Oppmuntret av funnene av akeleie og ramsløk følger vi stien på sørsiden mot Heimen og Humlehagen. På veien legger vi merke til rognasal og hassel, og tenker at dette er ville vekster som munkene kunne ha utnyttet. Det samme gjelder for strandløk. Etter en snau halvtimes gange er vi kommet til det området som er blitt utpekt til klosterets urtehage, Heimen. I overkanten av en steinur får vi øye på noen få planter av humle og borre. Sauene som er satt ut på Selja for å holde landskapet åpent kommer ikke til her. Hele området her er preget av gjengroing av einstape og einer, for øvrig gjelder dette for store deler av øya.
Kilder
1) Lange, C. C. A. (1856). De norske Klostres Historie i Middelalderen. Christiania, Chr. Tønsbergs Forlag. (s. 344-345)
2) Lunde, Ø. (1987). "Klosteranleggene." Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring - Årbok 141: 110-112.
Internett
http://www.seljekloster.com/
http://no.wikipedia.org/wiki/Selje_kloster
http://www.katolsk.no/praksis/klosterliv/artikler/kap_23
